J dag frem lagt for Brudgammen, dend Hæderlig og Vellærde Mand Hr Henning Actonius, Sogne præst for Hyllested og [W]eenzløv Meenigheder, Samt Bruden dend Wel-Edle og Welb: Jumfrue Inger Mergretha Numsen, paa deris Brylups fæst, Som høy tideligen holtes paa Trolleholm, d 13de octobr Ao 1705:
af
Deris bered villigste tienere
M: Jernschæg
Et Nol er vel et tal, dog er det tal kun ringe
Thi er ey 1 for 0, kand Nollet lit indbringe
Men naar som 1 og 0 er føyet til hinanden
Ved da[g]lig interese, See da beriges manden
Et er og ickun et, hvor det staar Eenlig malet
Men Staar Et nol der hos da regnes 10 af tallet
J dag, i dag da faar, vist Nol sit rette Nommer
Sit rette 1 til sat for middags tide kommer
Det runde 0 det har saa lenge eenlig vandret
Foruden noget 1 mens nu er det forandret
[Tilforn var det 0, kun gansche for sig Eenlig,]
Men 1 det viste best, hvor til det 0 er tienlig
Og der for tog det 1 det runde 0 ved siden
Af disse tvende tal, tør komme fleer med tiden
Min Præst, Min Smuche Præst, Min hellig tids fordrifuer
Forlad mig at ieg saa, det 1 og 0 beschrifuer,
Lad Vere eders 1 har Været fordum Sammen
J Mange, Mange 0 med megen lystig gammen
Dog har det aldrig trefft, blant disse 0 det rette
Men nu kand eders 1 sig ret til Nollet Sette
Giør der for eders Een nu icke krumpt men lige
At 0 faar ey Aarsag, om Eder 1 at sige
Det 1 det Rosser sig at hafue gniist som flintet
Men der det blef forsøgt, da duede det intet
Det skulde været fix, mand kiøbte det fordyre
Men der det blef probeert, da kunde det ej fyre
Ney, Ney det duer nock, om ieg ret kiender presten
Det runde 0 faar noch, aarsag at rosse resten
Og sige Smuche 1 du staar hos mig saa offte
Naar det kun Siunis runt for oven ved sin hoffte
Og meest naar dette Nol faar noget med at lege
Da seer mand først at 1, det kunde lige peege
Da seer man først at 1 kan kaldes got og dygtig
Da blifuer det af Nol ey Jaget bort landflygtig
Men kiere præst seer til, at ieg nu siger Sanden
Thi Ellers faar min pæn kon stoer u-tack og banden
Fordj ieg Schref om 1 at den var uden machel
Som siden stod for 0 ret som en krumpen Stackel
Der fore lad dog 1 for dette 0 Staa færdig
At 0 kand holde 1 for hurtig og ærværdig
Det schader ej at 1 schal tage af sin hue
Naar det staar for det 0, og vil gaa ind i stue
Mand veed vel at det 1 Staar mangen gang i knibe
Helst naar det runde 0 det heel 1 vil gribe
Det 1 det hafuer før noch slige dyster Vovet
Det faar vel lif igien, naar det faar lidet sovet
Naar 1 kun mager saa, at 0 Sckal iche Svelte
Og i det heele aar, gaa mager [under] belte
Men at det faar sin Rygt, saa det kand iche klage
Da elskes 1 af 0 i alle sine dage
Naar 0 til nøye faar i rette tid sin Daur
Om Morgen klocken 3, da kaldes 1 ret fauer
Der paa om afftenen, sin lenge ventet Nader
Da kalder 0 det 1 Sin papa og sin fader
Jeg hafde nær forglemt, om middag Li[t] at schrifue
Da maa jo 1 det 0 sit fulde maaltid gifue
Da Effter middag med kand og vel lit af schæve
Om 0 da vilde paa en læcker bidschen kræve
For ingen deel da lad det runde 0 ei lide
For megen Vanrøgt i den Mørcke Midnatz tide
Saa kand da 1 faa roess og overflødig ære
Og kaldis af det 0, en sød og yndig herre
Gif der for dette 0 tit circa brachium meum
Saa Synger 0 med fryd det Te Laudamus Deum.