Arabesk. Til en Haandtegning af Michel Angelo.Kvindeprofil med sænkede Blikke i Gangen mellem Pitti og UfficierneTog Bølgen Land?Tog den Land og sived langsomt,Rallende med Grusets Perler,Atter ud i Bølgers Verden?Nej! den stejled som en Ganger,Løfted højt sin vaade Bringe;Gjennem Manken gnistred’ SkummetSnehvidt som en Svanes Ryg.Straalestøv og Regnbu’taageSitred op igjennem Luften:Ham den kasted’,Ham den skifted’,Fløj paa brede SvanevingerGjennem Solens hvide Lys.Jeg kjender din Flugt, du flyvende Bølge;Men den gyldne Dag vil segne,Vil, svøbt i Nattens dunkle Kappe,Lægge sig træt til Hvile,Og Duggen vil glimte i hans Aande,Blomsterne lukke sig om hans leje,Før du naa’r dit Maal.— Og har du naa’t det gyldne GitterOg stryger tyst paa spredte VingerHenover Havens brede Gange,Henover Laurers og Myrthers Vover,Over Magnoliens dunkle Krone,Fulgt af dens lyse, roligt blinkende,Fulgt af dens stirrende Blomsterøjne,Nedover hemmeligt-hviskende Iris,Baaret og dysset i graadmilde DrømmeAf Geraniernes Duft,Af Tuberosers og Jasminers tungtaandende DuftBaaret mod den hvide VillaMed de maanelyse Ruder,Med dens Vagt af høje, dunkle,Høje, trolige Cypresser,Da forgaar du i Anelsers Angst,Brændes op af din skjælvende Længsel,Glider frem som en Luftning fra Havet,Og du dør mellem Vinrankens Løv,Vinrankens susende Løv,Paa Balkonens Marmortærskel,Mens Balkongardinets kolde SilkeLangsomt vugger sig i tunge Folder,Og de gyldne DrueklaserFra de angstfuldt-vredne RankerFældes ned i Havens Græs.Glødende Nat!Langsomt brænder du henover Jorden;Drømmenes sælsomt skiftende RøgFlakker og hvirvles afsted i det Spor,Glødende Nat!— Viljer er Voks i din bløde Haand,Og Troskab Siv kun for din Aandes Pust!Og hvad er Klogskab lænet mod din Barm?Og hvad er Uskyld daaret af dit Blik,Der intet ser, men suger vildtTil Stormflod Aarens røde Strøm,Som Maanen suger Havets kolde Vande?— Glødende Nat!Vældige, blinde Mænade!Frem gjennem Mulmet blinker og skummerSælsomme Bølger af sælsom Lyd:Bægeres Klang,Staalets hurtige, syngende Klang,Blodets Dryppen og Blødendes RallenOg tykmælt Vanvids Brølen blandetMed purpurrøde Attraas hæse Skrig ...— Men Sukket, glødende Nat?Sukket, der svulmer og dør,Dør for at fødes paany,Sukket, du glødende Nat!Se, Gardinets Silkevover skilles,Og en Kvinde høj og herligTegner mørk sig mod den mørke Luft.— Hellige Sorg i dit Blik,Sorg, der ej kan hjælpes,Haabløs Sorg,Brændende, tvivlende Sorg.— Nætter og Dage summer over Jorden,Aarstider skifte som Farver paa Kind,Slægter paa Slægt i lange, mørke BølgerRulle over Jord,Rulle og forgaa,Medens langsomt Tiden dør.Hvorfor Livet?Hvorfor Døden?Hvorfor leve, naar vi dog skal dø?Hvorfor kæmpe, naar vi veed, at SværdetDog skal vristes af vor Haand en Gang?Hvortil disse Baal af Kval og Smerte:Tusind Timers Liv i langsom Liden,Langsom Løben ud i Dødens LidenEr det din tanke, høje Kvinde?Tavs og rolig staar hun paa Balkonen,Har ej Ord, ej Suk, ej Klage,Tegner mørk sig mod den mørke LuftSom et Sværd igjennem Nattens Hjærte.