Den mørke Nat indhyllede mit Hoved,
og atter fandt jeg Græmmelsen og Sorgen,
der tidlig mørknede mig Livets Morgen,
og Skjæbnen holdt ej, hvad den havde lovet.
Du var den første Stjærne i min Nat —
Bliv og den sidste! Kjærlighedens Stjærne,
der smiler først, naar Sol har os forladt,
med milde Straaler til os fra det Fjærne
og slukkes sildigst i den blege Nat!