Pigen lignede sig selv med Solen:
Skjønnere end Du, o Sol, jeg véd mig,
skjønnere end Du, ja selv din Broder,
ogsaa end din Broder, Nattens Maane,
og de klare Stjærner, dine Søstre,
der i Skarer vanke om paa Himlen,
lig en Faareflok, som Hyrden leder.
Flux da Solen gik til Gud og klaged:
»Hvordan straffe denne slemme Pige?«
Dog stilfærdig svared Himlens Herre :
»Klare Sol, mit Barn, mit dyrebare,’
slaa Dig kun til Ro, lad Vreden fare,
let vi straffe denne slemme Pige.
Skin Du varmt, saa hendes Ansigt brændes!
Jeg vil sende hende alskens Plager,
sende alskens Plager, slemme Svogre
og en arrig gammel Svigermoder.
Brat sit Overmod hun skal fortryde!