Til Dig, vort Modersmaal, vi alle bejle,
Du er en Sø i Skovens Indelukke,
hvor vi vort Hjærtes Tørst kan daglig slukke,
og hvor vi alle kan vort Ansigt spejle.
Du er et Farvand, hvor selv Børn kan sejle,
hvor vore Tanker hjemligt kan sig vugge,
hvor der er Siv og Blomsterpragt at plukke,
og hvor man aldrig kan sin Kurs forfejle.
Og Du har Klang for alt, vort Hjærte ejer,
Du laaner alle vore Drømme Vinge,
Du giver vore Ønsker Mod og Maal.
Du er den gyldne Ring fra Balders Baal,
hvoraf der daglig drypper nye Ringe,
der tungt paa vore Hjærters Vægtskaal vejer.