Ja, jeg var Skeptiker en lille Stund,
men bag min Tvivl, som under Sneens Lagen,
der laa endnu en halvkvalt Tro paa Dagen
og gennem Tvivlen voksed den sig sund.
Ti er der Spirekraft og frodig Bund,
saa gør lidt Vintersne ej stort til Sagen,
og med en fem og tyve Aar paa Bagen
man lodder knap sit Væsens sidste Grund.
For alt, der skal til moden Skønhed naa,
er Loven én: at modnes gennem Luer,
det gælder Kærlighed og Kunst og Druer.
Den Drue, som skal være rød og blaa,
den Kunst, som skal sin Tid, sit Kald forstaa,
den Kærlighed, som Tiden ikke kuer.