Jubelhymne
i Anledning af Reformationsfesten 1817.
i Anledning af Reformationsfesten 1817.
Dig vi lovsiunge, Herre, som Solene tændte!
Stiernernes Konge, Du, som os Lyset nedsendte!
Herre! Dit Bliv!
Vakte det evige Liv,
Saligheds Lys Du os tændte.
Dig vi lovsiunge, Fader i Himmelens Rige!
Du, som lod Sønnen og Aanden til os nedstige!
Du, som os gav
Lys i den mørkeste Grav,
Kaldte vor Siæl til dit Rige.
Dig vi lovsiunge, Herre, som Lyset bevared,
Medens Aarhundreders Nat over Jorden er faret!
Lyste det svagt,
Vogteren har du opvakt,
Du har paa Ny det opklaret.
Verdnernes Fader! Stiernernes Gud i det Høie!
Du, som i Natten vendte ei fra os Dit Øie!
Herre! Dit Ord
Straaler end klart over Jord —
Dig være Priis i det Høie!
Æren er Din, o Herre, som Solene tændte!
Magten er Din, vor Gud, som os Lyset nedsendte!
Lad det bestaae!
Lyse, naar Verdner forgaae,
Reent, som Din Søn det os tændte!
Slukker Du Solen, slukker Du Stiernerne alle,
Knuser Du Jorden, lader Du Himmelen falde,
Evigt, som Du,
Straale Dit Lys dog endnu;
Lad det forklare os Alle!
Ingemann.