B.S. Ingemann (1789–1862)

Selv for Dyrene nu en hellig Fest de berede,

St. Antonios Dag dem Lykke bringer og Fred;

Smykket med røde Baand, gaaer Faar og Æsel til Kirken,

Der i Høitidsornat ved Døren Pateren staaer;

Helligt Vievand han paa de Umælende stænker:

Al Kreaturers Suk vil Himlen høre engang.

Og til Forløsningen vil Kirken Dyret indvie —

Dybt i Symbolet dog er store Kjærlighed skjult.

St. Antonios Aand til Dyrefesten nedsmiler,

Medens hans Billed end af Hyrden æres med Kys.

Fjernt fra Mennesket, han til Dyret tyede i Skoven,

Fred og Kjærlighed der han blandt Umælende fandt;

Sjæle hos dem han saae, og for de fængslede Sjæle

Bad om Lod han og Deel i Alforløserens Liv.