Flygtning fra Feers Land, du Himmelmøe fra det Fjerne,
Mailøvkrandsede Vaar, skal her vi mødes idag?
Hvor jeg imorgen gaaer, du alt har strøet dine Blomster,
Skynd dig nu til mit Hjem og siig du mødte mig her!
Bring min eensomme Brud de bedste Blomster du eier,
Ei iaar af min Haand modtog hun den første Fiol,
Bring hende tusind nu, og hvidsk i Duften fortrolig
Hvad jeg iaften dig har betroet i Valmodens Lund!
Lad paa din Blomsterflugt de Nattergale dig følge,
Som med fløitende Sang i Duft omtone din Gang!
Bring disse Skovduer med! i Bøgelund lad dem bygge,
Hvor min Elskede gaaer, og mal i glødende Skye
Bjerget som jeg hist seer, at hun i Billed kan skue
Hvad jeg virkeligt saae, og svimler fro hendes Sjæl,
Lad huldsalige Røst, saa sød som her den mig tryller,
Sjunge venlige Sang: forglem i din Glæde mig ei!
Sjung om min Kjærlighed, du mailøvkrandsede Skjønne!
Elskov Glæde og Sang du altid helst bringer med,
Ei Museerne her, ei Leibnitzbüsten dig standse,
Ei tungsindige Suk af fremmed Konstner paa Vei!
Bort fra frydløse Blik du flyer og iiler mod Norden;
Hvor du vandred igaar, jeg ruller hen i dit Spor.