Blik mod det Fjerne
(Januar 1818)
(Januar 1818)
Hvad drager mig saa mægtig til det Fjerne?
Hvad Hjertet søgte har det her jo fundet:
Til Elskovsparadiset blomsterbundet,
Det glemmer sig og Verden her saa gjerne.
Dog over fjerne Feeland staaer en Stjerne,
Den paa en fremmed Himmel er oprundet,
Tit funkled den for Sjælen, naar jeg blunded,
Og vinked til det gaadefulde Fjerne.
Den over Bjerge rulled hen og blinked,
Den speiled sig i ubekjendte Strømme,
Og Øiet tusind Trylleverdner skued.
Jeg maa derhen, hvor hine Straaler lued,
Jeg følge maa de underfulde Drømme,
En Engel har mig til det Fjerne vinket.
Hist skimter jeg alt broget Reiseskare,
Uvante Tungemaal snart trindt mig klinge;
I fremmed Lyd skal Tanken sig fremtvinge.
Tit maa vel Haand og Miner den forklare.
Til Konstens Paradiis jeg skal henfare,
Dens Genius skal frisk og livsfro svinge
Høit over mig regnbuefarvet Vinge,
Det Herligste den vil mig aabenbare.
Jeg skal dem see, de himmelske Marier,
De Underværker, fromme Hænder skabte,
Mens Andagtstaaren Konstnerkinden brændte —
Jeg skal dem see, de Aander himmelsendte.
De Stjerner, Konstens Solehimmel tabte
Hvor Jorden studser knælende og tier.
Jeg skal ei meer blot om det Fjerne drømme:
Jeg skal dem see, de himmelskjønne Lande,
De høie Bjerge og de lyse Strande,
De dybe Dale og de vilde Strømme,
Her rulle fort, der henrykt stille stande,
Nu svimmel søde Rædselskalk udtømme —
En Afgrund hist, her Trylleøer svømme,
Der Toner skjønt med Synerne sig blande.
Ukjendte Skikkelser alt om mig vrimle,
De gamle Tider sælsomt sig forynge,
Min Arm en Trylleverden vil omslynge —
Ak! som beruset Sjælen alt maa svimle,
Alt blændes Øiet af de nye Himle —
Mon hist Sirener eller Engle synge?