Du, som med rolige Smil seer hen over Jorderigs Dale,
Skuer Pygmæernes Kamp og Dværgenes Idræt paa Jord,
Hvor de med taabelig Kløgt paa Livets Tavler afmale
Intetbetydende Træk af hvad der i Døgnet foregaaer;
Selv er du herlig og stor, og stolt, som en Kæmpe, dig hæver,
Smilende fra din Cosos, høit over krybende Dværg.
Ørnen miskjende dig ei, som hist over Skyerne svæver,
Stundom den daler med Fryd, og hviler sig ud paa dit Bjerg.