Phyllis! naar du smilende fremtræder,
I de skjønne Lillieklæder,
Og med Uskylds Blomst i Lokkerne
O! da vilde det henrykte Øye
See en Engel fra det Høye,
Savnedes ei — Vingerne.
Ak! men naar, paa alt for lette Vinger,
Langt fra mig din Kjærlighed sig svinger,
Vilde jeg i den en — Guddom see,
Savnedes kun — Vingerne.
Pige! lad din Kjærlighed, liig dig,
Huld og blid; men ubevinget være!
Og du vorde kan for mig
Meer, end alle Himlens Engle ere.