De gamle Sange spiller Du endnu,
Du har ei glemt hvad fordum os har glædet;
Hvad med vor Kjærlighed er sammenkjædet
Du kommer glad med graanet Haar i hu.
Selv under Smerten, Du med lønlig Gru
Idag bekæmped under Dulmeklædet,
Har ingen Sjælens Mismodsdraabe vædet
Din pinte Kind. — Trods Smerten spiller Du.
Du veed jeg lytter til dit Spil herinde,
Hvor nu jeg tænker paa din stille Fest
Og dvæler kjærligt ved hvert Ungdomsminde.
Og Sangen, som Du veed mig glæded mest
Dengang vi fordum gik i grønne Lunde,
Du vilde gjerne synge, hvis Du kunde.