St. Peders Navn jeg nævned tidt med Glæde:
Det var som han sin Nøgle mig betroede
Til Paradiset, hvor min Lykke boede —
St. Peders lille lykkelige Stræde.
For mig det blev et Paradis hernede:
Hos Dig en Gren af Livets Træ der groede;
Ved Rudens Karm, hvor dine Blomster stode,
Var stundom deres Engel selv tilstede.
Iløn fra Valkendorfs Asyl hver Morgen,
Naar Du til Vindvet kom, jeg forsked nøie,
Om ei der fløj en Straale fra dit Øie;
Og fløj den, lys og mild — Alverdenssorgen
Jeg kunde freidig kue hele Dagen
I Ungdomslivets Kamp mod Verdensdragen.