Blandt Myrther sad den evig unge Gud
Ved Siden af den himmelsk skjønne Pige,
Da kalded Aphrodites Bud
Ham atter hjem til Guders Rige;
Men Pigen bad, saa taarefuld, saa skjøn:
„Giv dine Vinger hid, Cytheres Søn!”
„Nei dem jeg fik af Skjæbnens Haand,
For ei at dvæle blandt de Dødelige;
Men jeg bevinge vil din Aand,
Og du kan did med mig opstige.”
Og Støvet faldt, og Pigen, reen og skjøn,
Bevinget flygted med Cytheres Søn.
Troløse Elskov! sukked jeg,
Da du opløftede din lette Vinge.
Jeg Daare! o! jeg vidste ei,
Hvorhen du vilde dig bortsvinge;
Fra Jorden til din Himmel fløi du hen,
Der Sjælen skal opsøge dig igjen.