Haand! du deilige Haand, som leged paa Strænge!
Under dig bæved Strængerne saligt og længe.
Svimmel endnu
Kommer min Sjæl dig ihu,
Haand! du deilige Haand, som leged paa Strænge!
Røst! du herlige Røst! dybttonende Stemme!
Aldrig den fangne Ridder kunde dig glemme.
Hvor du henklang,
Smelted du Hierter i Sang —
Røst! du herlige Røst! dybttonende Stemme!
Barm! blufærdige Barm, som strengt dig tilhylled,
Medens dit Hav af Toner Fangen fortrylled!
Drømme blev Sang,
Fulgte din bølgende Gang,
Barm! blufærdige Barm, som strengt dig tilhylled!
Øine! deilige Øie, funklende, sorte!
I eders Blik var Glands fra Himmerigs Porte.
Fast i den Glands
Gik jeg fra Samling og Sands —
Øine! deilige Øie, funklende, sorte!
Sjæl! du flyvende Sjæl! du kjærlige høie!
Du var i Haand og i Røst, i Barm og i Øie.
Dig jeg endnu
Kommer graahærdet ihu —
Sjæl! du flyvende Sjæl! du kjærlige høie!