Ærens Vei
en Sang.
en Sang.
Mel. Fylde hver sit Glas til Randen.
Mel. Fylde hver sit Glas til Randen.
Viisdoms Søn i Bøger stirrer
Til han mister Vid og Syn.
Helten mat og blødig irrer
Mellem nøgne Sværdes Lyn.
Begge drømme evig Hæder,
Mig tilhører denne Løn,
Mig, som er blandt Elskovs Glæder
Viisdoms Grandsker, Kampens Søn.
Naar min Piges hulde Læber
Aande sød uskyldig Vid
Mens den spæde Finger stræber,
Hurtig, som bevinget Tiid;
Her jeg ægte Viisdom lærer,
Nemlig Fliid og Vittighed,
Fliid, som venligt Jorden nærer,
Vid, som Jorden muntres ved.
Vil min Pige løs sig slide,
Naar hun hviler ved min Barm,
Med den skielmske rask at stride,
Bryst ved Bryst og Arm om Arm,
Stride til hun mod mit Hierte
Kielen synker ned igien,
Denne Kamp mig Amor lærte.
O, hvor navnløs sød er den!