Al Verdens Skaber mild og blid,
hør det, som vi bede,
vi prise glade Aarsens Tid,
vær os Alle en naadig Gud med Glæde.
Du løste os af Vintrens Tvang,
derfor vi love dig med Sang.
Se, Alting staar saa grønt og smukt,
Valborg bær Løv, som lover Frugt.
Og Lærken svinger sig fra Vang
og synger glad sin Foraarssang.
Dig bære, Gud, vi Maj i By,
vor Bøn sig løfter højt mod Sky.
Velsign du os og giv os Held,
og lad vor Gjerning lykkes vel.
Vi pløje i vort Ansigts Sved
og saa vort Korn i Jorden ned.
Lad Vind og Vejr til Haand os gaa
at Grødens Væxt maa Lykke faa.
Velsign vort kjære Fædreland,
velsign hver ægte Dannemand.
Lær os at taale fromt din Tugt,
at den engang maa bære Frugt.
Lær os at haabe paa en Tid,
da Lykken atter bliver blid.
Led du os frem med naadig Aand,
vi sætte Alting i din Haand.
Velsign vor Konge og hans Raad,
vær med Enhver i Raad og Daad.
Ja, se i Naade til os ned,
og giv os Alle Sjælens Fred.
Det bede vi i Jesu Navn,
hør det, som vi bede,
vi slutte med Røn til dig vort Gavn,
vær os Alle en naadig Gud med Glæde.