Lad Andre synge længe nok
Om store Ting, som strax man glemmer,
Jeg synger om din lille Mund
Og al den Sødhed, som den gjemmer.
Den er en yndig Rosengaard
Med Nattergale-Melodier,
En Forhal med en himmelsk Klang
Fra Helligdommens Harmonier.
Veltalende den eier Ord,
Som aldrig før paa Jord jeg hørte,
Men eet især, som for min Sjæl
Al Himlens Salighed afslørte —
Thi lad de Andre synge kun.
Om store Ting, som strax man glemmer,
Jeg synger om din lille Mund
Og al den Salighed, den gjemmer!
