H.P. Holst (1811–93)

Du mørke Nat, der gjemmer i dit Rige

Alt, hvad der rørte sig med Livets Lyst,

Du trykker ømt os til dit Moderbryst,

Naar vore sidste Illusioner vige.

Med natligt Slør Du dine Børn bedækker,

Og over Rig og Fattig, Høi og Lav

Det samme Grønsværtæppe blidt Du trækker,

At de maae glemmes i den fælleds Grav:

Kun om det Store, Herlige Du værner,

Thi Dødens Nat har ogsaa sine Stjerner.

Du trætte Vandrerske, hvem her vi følge,

Du skal ei synke i den fælleds Grav.

Den Krands af friske Billeder, Du gav,

Skal ikke sænkes ned i Glemsels Bølge!

Dit rige Liv skal ei i Mulmet hylles,

Dit Navn skal med din Virken ei forgaae;

Men ved dets Klang skal ofte vi fortrylles,

Og som en Stjerne skal det for os staae.

Saalænge Kunst i Aand og Sandhed dyrkes,

Skal i dens Straalebad den Yngre styrkes.