Schachspillet
Motivet efter en Tegning af Retzch
Motivet efter en Tegning af Retzch
I sit Pallads i Sevilla
Sidder taus og tabt i Tanker
Don Alonso de Cabaños,
Blikket vildt, ustadigt vanker.
Sammentrukken, bleg er Læben,
Og et haanligt Træk forraader
Hvad der rører sig i Sindet,
Løser Tankens mørke Gaader;
I hver Mine er et Udtryk
Af en smuk, men falden Engel,
Og en Bleghed bredt derover,
Lilliens lig — paa knækket Stengel;
Haanden leger med en broget
Flor af Myrther og Tazetter
Oleandre, Rosmariner,
Fletted’ ziirligt i Bouquetter —
Medens Blikket, mørkt og ildfuldt,
Som af indre Uro drevet,
Hviler paa et Pergamentblad,
Ambraduftende, beskrevet.
„Evig Troskab! — — Evig Eders! —
O hvor dette Sprog mig kjeder!
Nei, min Donna, I tilgive,
Sligt jeg fordrer ei af Eder!
„I er smuk, I er elskværdig, —
Elsk mig da, mens I er deiligst,
Og forraad I mig kun siden
Det os Begge er beleiligst.
„Hvor forhadt er mig i Sjælen
Disse Drømme og Chimerer,
Denne Leflen om et Evigt,
Hvormed Falskhed sig maskerer!
„I er ung og varm i Blodet, —
Der er Ild i mine Aarer, —
Vi er’ skabte for hinanden,
Lad os blot ei være Daarer!
„Lad os holde os til Nuet!
Nuet, veed vi, er vort eget,
Men det Andet — nei, min Donna,
Jeg forlanger ei Saameget.”
Og foragteligt han støder
Fra sig Brevet, Blomstergaven,
Og han aabner Buevinduet
Paa Balconen ud til Haven;
Men han seer ei Mandeltræet,
Der i Aftenvinden gynger
Og fortroligt mod ham strækker
Sine røde Blomsterklynger;
Og han hører ei hvad kjærligt
Hist de slanke Pinier hviske
Med forelsket, frygtsom Bæven
Til Cypresserne, de friske;
Og han seer ei Maanens Guldglands,
Seer ei Stjernehoben tindre, —
Ak, for ham er Natten bælmørk,
Sort som Natten i hans Indre. —
Fra Giraldataarnet klinger
Midnatsklokkens dybe Tone,
Og med eet det suser heftigt
I Castanietræets Krone.
Hør, da banker det paa Døren!
Op den springer og sig lukker,
Og en Mand i Kappe træder
Med Grandezza ind og bukker;
Mod Alonso stolt han skrider,
Han i Slottet er som hjemme;
Over Skuldren har han kastet
Kappens askegule Bræmme;
Og den lange Hanefjeder
Fra Baretten sælsomt nikker.
Noget Lurende, Dæmonisk
I det stumle Øie ligger.
Iiskoldt, stift han fæster Blikket
Paa Alonso, og han taler
Med en huul og klangløs Stemme,
Der forunderligt befaler:
„Don Alonso de Cabaños,
Bort med disse mørke Miner,
Denne sygelige Mismod!
Siig, hvad er det, som Jer piner?
„Har i Skrupler? Seer i Syner?
Dette Drømmefjas jeg hader.
Hvem vil gruble paa et Intet, —
Elsk og nyd som Eders Fader!
„I betragter mig saa fremmed?
Lad det være! — Der ved Munden
Er et Træk, der mig forsikkrer,
At vi Venner er i Grunden.
„Hvorfor vil I det fordølge?
Ei blot Skallen, men dens Kjerne
Paa et Slægtskab med mig tyder, —
Derfor tjener jeg Jer gjerne.
„Tal, hvad, fattes Jer i Lykken?
Vil I Piger? Siig, hvormange?
I er ung og rig og deilig —
Eet er nok til dem at fange.
„Vil I Viin? Befal, og Xeres
Hist i Steenfontainen springer!
Vil I Guld? Befal, og Perus
Gyldne Barrer om Jer klinger!
„Eller Spil maaskee? Ih gjerne!
Til hvert Offer er jeg rede,
Naar det gjælder mine Venner —
I behøver ei at bede.
„Naar I vil, kan vi begynde.”
Og et Schachspil frem han tager
Under Kappens mørke Folder, —
„Sæt Jer ned! om I behager!
„Naa saa sæt Jer! Faaer det Ende?”
Hæst og heftigt han udbryder; —
Og Alonso som forstenet
Uvilkaarligt ham adlyder.
Hvilken Gruppe! Paa det ene
Ansigt følesløs Forstening —
Paa det andet kold Beregning,
Lumskhed, Ondskab i Forening.
Mens den Ene, som i Taaget,
Trækker villieløst, mechanisk,
Spiller om den Andens Læber
Stygt et Haansmil, et satanisk;
Og det er, som om han hvergang
Med et Fingerpeeg betegner
Trækket forud for Alonso,
Før sit eget han beregner.
Brik paa Brik Alonso mister,
Men hans Modpart er usaarlig;
Endnu een han ham fratager:
„Nei, I spiller altfor daarlig!
„Til Jer selv I mangler Tillid.
Eders Kræfter I vurderer
Altfor ringe; I har mistet
Eders bedste Officerer, —
„Veed I og, hvad de betyde?
Seer I denne, som I kasted
Allerførst letsindigt fra Jer,
Som saa nødigt fra Jer hasted —
„Dette Barn, som endnu kjærligt
Strækker Armen Jer imøde!
Det er Uskyld — siig, hvor kunde
I saa grusomt den forstøde?
„Aldrig tabes den alene:
Fred og Sindsro fulgte efter —
Tænk dog paa, hvor ubesindigt
I har spildt de bedste Kræfter!
„Men den sidste som i misted
— Disse To, der roligt lægge
Arm i Arm og fromt sig bøie,
Med een Stjerne over Begge —
„Det var Kjærlighed — Du Daare!
Viid, ved den Du kunde vinde, —
Men Du selv har bort den skræmmet,
Og nu raver Du iblinde!
„Nu er Spillet tabt for evig!
Veed Du og, hvorom det gjælder?
Om din Sjæl — thi den er Kongen —
Den garderer Du ei heller.
„Nei! nu hjælper ingen Anger,
Bøn til ham, hvis Haand Dig skabte
Just saadan stod Spillet fordum
For din Fader — og han tabte.”
Og en Helvedlatter skingred
Skoggrende i Slottets Sale —
Og en sagte Jamren fulgte
Som et Echo, af hans Tale.
Men Alonso slaaer forfærdet
Og i Dødsangst sine Hænder
For sit Ansigt. Ja, saa er det!
Nu sin Stilling først han kjender.
Og med eet som Skjæl det falder
Fra hans Øine. Just saaledes
Har letsindigt han forskjertset
Alt, hvad kjærligst burde fredes;
Just saadan paa Lastens Bane
Hvert et Fingerpeeg han fulgte,
Og sit Tab kun lidt han ændsed.
Eller daarligt han det dulgte;
Nu han staaer paa Skillevejen,
Kan ei frem, kan ei tilbage,
Og fortvivlet han forstlde
Kun sin Daarskab kan anklage;
Og en Bøn paa Læben bæver;
Paa de blege Kinder brænder
Angerstaaren, og han folder
Fast, krampagtigt sine Hænder —
Men en Rædsel ham betager.
Thi hans Blik et Øie møder,
Der hyæneagtigt gnistrer —
Som en blodig Brand det gløder;
Og det er ham, som om Slanger
Hvislende sig om ham lægge,
Som om Drager ned fra Loftet
Deres Kløer imod ham strække;
Fæle Syner trindt ham true,
Og den hæse Helvedlatter,
Der faaer Blodet til at stivne,
Gjennem Salen skingrer atter — —
Men med sammenlagte Hænder,
Skinnende, i hvide Klæder,
Nærmer sig hans gode Engel
Og usynligt til ham træder;
Med de hvide Svanevinger
Hun ham trøster og husvaler,
Kummer præget staaer i Minen —
Hør, hvad blidt hun til ham taler:
„Tro ham ikke. Søn af Støvet!
Syndens Barn, som jeg maa følge! —
O jeg skjælver! Hvor jeg lider!
Nei, min Angst jeg kan ei dølge.
„Ak jeg veed, hvad Du har syndet,
Bittert burde jeg Dig hade, —
Men jeg kan ei — nei! jeg kan ei
I din Jammer Dig forlade.
„Hør blot denne Gang min Stemme!
Tro mig! end der Redning findes.
Lad min Sjæleangst Dig røre!
See, dit Spil kan endnu vindes.
„See din Dronning: Religionen —
Den endnu din Sjæl beskytter;
Dine Taarne: Haab og Sandhed —
Ingen Helvedmagt dem flytter!
„Hør mig! — Nei — Du slipper ikke!
Af hans Lumskhed Du forblindes!
See blot!” — Og han seer paa Spillet:
„„Ja ved Himlen, det kan vindes!””
Om han vandt? Jeg veed det ikke.
Billedet i Taage svinder —
O men Du, som Spillet fulgte,
Spørg Dig selv: troer Du, han vinder;
Du som selv maaskee har mistet
Alt det Dyreste, det Bedste,
Viid: det samme Spil Du spiller —
Tør Du Blikket paa det fæste?
O men Du, hvis Sjæl er skyldfri
— Kilden lig, hvis klare Bølger
Ingen hæslig Frø har plumret,
Som det Reneste kun dølger —
Du, hvis Barnesjæl har hjemme
Der, hvor Frelsen ene findes,
Lykkelige! Bed til Himlen!
Bed for ham, at det maa vindes.