Fattigbarns Juul
Fremsagt af Fru Heiberg ved en Forestilling for Asylerne
Fremsagt af Fru Heiberg ved en Forestilling for Asylerne
Det fryser haardt og fast;
Decemberstormen tuder
Igjennem Gaden vildt.
Og Isen glimrer paa de frosne Ruder;
Men indenfor er luunt
Og Lystighed og Gammen,
Thi det er Juul — og Juul
Til Glæden kalder Smaa og Store sammen.
See Børnesværmen hist!
Til Sangens muntre Toner
Om Træet Dandsen gaaer —
Et Lyshav straaler fra de tændte Kroner.
Og see den Armes Vraa!
Og der er Juleglæde!
Om Bordet flokke sig
De glade Smaa — idag maa Ingen græde!
O Lystighed og Liv,
Som sig til Alle breder!
Til Alle? Hvem er da
Den lille Purk, der hist om Huusly beder?
Han seer de blanke Lys
I alle Byens Gader,
Han gaaer fra Dør til Dør,
Han banker paa, — men Ingen ham oplader!
Og Staklen fryser — see,
Hvor han af Kulde ryster!
Med Taarer seer han paa
Den muntre Sværm, der sorgløst sig forlyster;
Hver morer sig som bedst.
Men ham slet Ingen ændser,
Og Ingen seer hans Nød,
Og Ingen veed, at den er uden Grændser.
„Jeg har ei Fa’er og Mo’er,
Ei Broder eller Søster
— Saa taler han med Graad —
Og ingen Ven, der hjælper eller trøster.
O Christ, o Frelser kjær!
De alle mig forstøde!
Idag din Fest det er —
O tag mig bort fra al min Qval og Møde!
„Idag har jo hvert Barn
Sit Lys, sin Juleglæde —
Kun jeg i Mørket staaer,
Jeg stakkels Barn! og maa i Mørket græde!
O Christ, jeg be’er jo ei
Om Gaver, som de Andre, —
Luk mig blot ind til Dig,
Thi jeg er træt, og hvorhen skal jeg vandre? —”
Saa sætter han sig ned,
Og bitterlig han græder; —
Men sagte træder hen
Til ham et deiligt Barn i hvide Klæder.
En himmelsk Klarhed flød
Omkring hans lyse Pande,
Og Stemmens bløde Klang,
Er som en sød Musik fra bedre Lande.
Iveiret peger han,
Og see: et Træ sig hæver
Mod Himlens hvalte Loft, —
En himmelsk Klang fra Rod og Stamme bæver;
Og alle Stjerners Ild,
De større med de mindre,
Som blanke Julelys
Og med et saligt Smiil
Den Lille Alt beskuer,
Det stolte Juletræ,
De brede Grene og de gyldne Luer! —
Men der, hvor Træet steg
Høit mod de lyse Kloder,
Et Fristed Barnet fandt
Blandt glade Børn, der hilse ham som Broder.
— Dog mangt et Barn maa end
Gaae huusvildt om og græde,
Og savner Brød og Ly
Og kjender Modgang kun — ei Juul og Glæde;
Men I, hvis skjønne Lod
Det blev at kunne lindre
Saamange Armes Nød,
I vil i Eders Glæde dem erindre!
I aabned dem et Ly! —
For Eders milde Gave
Et Frø blev nedlagt her,
Der engang blomstre vil i Danmarks Have;
Hvad der blev plantet her
Til Værn mod Nød og Smerter,
Vil blive til et Træ,
Der har sin Rod i Eders milde Hjerter!