Mellem Brødre sad Ivar,
da hint bittre Budskab lød.
Og i Brødrene steg Smerten
som et Raab om Hævn og Død.
Men Ivar hilste Budet —:
Drag kun bort og vær tryg!
Det var ham, der risted Blodørn
paa Kong Ellas hvide Ryg.
Det var ham, der hævned Regner.
Vi ved ikke mer derom,
end at han, der var den milde,
det var ham, der holdt Dom,
end at han, der var den svage,
det var ham, der var stærk,
og Trudslerne var Brødrenes,
men Hævnen Ivars Værk.
Lad vore Fjender vise,
om de forstaar saa godt
som Kong Ella, da det meldte ham,
at: Ivar smilte blot.
Lad dem kende os ialfald
af vor Gerning. Alt i alt:
der er ingen værd at ligne
mer end Ivar — Benløs kaldt.