Omkring mig den bølgende Hede.
En Dal mellem Banker. — At ligge paa Ryggen
i Sandet, paa Jorden, er Lykken!
O Jorden — jeg bliver saa rørt!
— Den evige Kæmpe, der giver mig Hvile!
Den Favn, der er Tusinde Mile!
Her ligger jeg ene i Rummet
og varmes af Solen — og Vinden kommer.
O Vinden — et Hav af Sommer!
O Himlen! O Himlene! — Jord,
dit Rige naar højt til de jublende Egne,
der hilser dig blaa allevegne!
Den Frihed paa dine Sletter
er Livet — jeg blandes med Skabelsestiden
og alt, som levede siden . . .