Tavsheden over Havet,
hvor ingen Maage skriger,
hvor Dag paa Dag fra Dybet
de øde Bølger stiger.
Tavsheden over Havet.
De stiger og henglider
i Skumhvidt, der forgaar.
Jeg hører inden i mig
et Brus af Havets Aar.
De stiger og henglider.
O, lange Bølgerække!
Sø følger efter Sø,
og intet andet lever —
du ser, til du skal dø,
den lange Bølgerække . . .