Det, som begyndte, endte;
alt saa jeg veksle, vige.
— Da mødte jeg en Aften
det uforgængelige.
Haardnakkethed i Elskov,
en, jeg kan ikke hade . . .
Jeg mødte dig — du eneste,
jeg aldrig skal forlade.
Som er den dunkle Stemme,
der taler inderst inde —
min Ensomhed, mit dybe Liv,
mig selv skabt om til Kvinde!