. . . Bliver jeg gal engang,
saa vil jeg tro, jeg er dig,
Turgénjew.
Saa vil jeg sidde og nynne,
mens Bladene falde i Høst:
Mine Foraarsbølger, mine Foraarsbølger . . .
Saa vil jeg sidde og hviske:
Har I læst, har I læst?
Har i grædt, har I grædt?
— Min Helene! Min Helene!
Saa vil jeg hæve de magre Hænder
og skælve og juble:
Jeg er Digternes Digter!
Bliver jeg gal engang,
saa vil jeg tro, jeg er dig,
Turgénjew.