Kom — at jeg kan drage, medens Natten gaar,
Drømme af dit Bryst, dine Hofter og dit Haar!
At min Haand kan følge
dine Linjers Bølge,
tegne den i Luften,
gribe efter Duften,
der fra dybe Kilder mangfoldig om dig staar!
Med min Haand fremmaner jeg den store Vaar —
Drømmen om dit Bryst, om dine Hofter og dit Haar.
Store, hvide, slanke!
Statue og Ranke!
Evige, der hviler —
alting i dig iler!
I min Haand jeg holder, hvad jeg ikke naar.
Er du ikke Drømmen, der gennem Verden gaar,
visende dit Bryst, dine Hofter og dit Haar
Den, der har dig favnet,
misted ikke Savnet,
den, som du beruste,
fandt et Væld, der bruste —
ny og bundløs Skønhed, der i Strømme om dig staar!