Badested
Til Birgitte og Olof
Til Birgitte og Olof
Sommerlige Huse inde mellem Træer —
pudsede Reder i den tætte, tyste Skov.
— Pindsvinet pusled, naar det mørknede i Haven.
Skaderne kom og skratted, naar vi sov.
Gennemsigtig stod derude Sommernatten.
Birkene stod der. — Og saa var Himlen blaa.
Stilheden! — Formiddagens Sol mellem Løvet!
Og det lille Egern, som vi en Morgen saa!
Byen og dens Gløden — den grumme Tur med Toget.
Og den grønne Eng, hvor vi steg af — den Duft!
Op ad Bakken — hjem, mellem Bjerglundens Fyrre . . .
Fyrrene og Granerne — o, inddrik denne Luft!
Se, dèr venter Finn os — han vaager over Laagen.
Far og Onkel «Ola» maa nok komme ind.
— Ak, naar han iaften slæbes til sin Balje,
naar han selv, alene, skal gennem Søvnens Grind!
Dybe, skjulte Verdner, hvor du alene færdes!
Drøm, hvori jeg lever, og som gennembruser alt!
Rig iblandt de rige og fremmed ingensteder
er jeg Livets Herre — dets Purpur og dets Salt!
Se, langs alle Veje de tilbagetrukne Haver,
Husene derinde, hvor de lykkelige bo . . .
Meget skal vi opnaa — vi, der ejer Jorden,
vi, der drømmer, gemte i den sommerlige Ro . . .