Den kierlige Kone
En Folkesang.
En Folkesang.
Melod: Skjelmske Pige, see paa mig.
Melod: Skjelmske Pige, see paa mig.
Vakkre Kone! denne Gang
Nynner jeg for dig en Sang:
Den i blide Toner lyder
Om en Danneqvindes Dyder.
Vakkre Kone! Hør paa mig
Følg mig, og bliv lykkelig.
Ær og elsk din Ægtemand,
Lyd ham, naar du lyde kan!
Blid du stedse Omhu bære
Ham behagelig at være;
Savnes stille huuslig Fred,
Savnes og Lyksalighed.
Deel din Ægtemages Lyst
Med et ømt og huldrigt Bryst;
Naar du tidt ham Prøver giver,
At hans Glæde dig opliver,
Vorder du ham dobbelt kier —
Og din egen Fryd det er.
Giør ham Modgang stundum sur,
Vogt dig da for Skænd og Knur.
Søg ved Smiil og venlig Tale
Ham i Sorgen at husvale!
Faaer du ham ved Ømhed blid
Han belønner vist din Id.
Plages han af Hidsighed,
Bliver uden Aarsag vred,
Hold Fornuftens Laas for Munden,
Indtil Heden er forsvunden.
Straf ham saa med kierlig Ynd
Da fortryder han sin Synd.
Du og stedse vise dig
Selv i Smaating redelig,
Kiel ei blot, naar du vil bede
Om hans Minde til en Glæde.
Let han skal din List forstaae,
Og dit Kiertegn ei attraae.
Naar hans Lyst ei skade kan,
Føi ham da med snild Forstand.
Giv ham, hvad hans Hierte glæder,
Afvend Alt, hvad Sorg bereder.
Finder han dig stedse huld,
Vorder han dig tro som Guld.
Ja naar Manden har ved dig
I sit Hiem et Himmerig,
Han sit Liv hos dig bortsværger,
Ei hos Andre Morskab søger.
Vakkre Kone! tro kun mig,
Du da bliver lykkelig!