Glædens Harmonier lyde
Der, hvor Hymens Trone staaer.
Gudens skiønne Roser pryde
Selv den vise Oldings Haar.
Sandsen for de rene Glæder,
Huslig Kierlighed bereder,
Tabes ei, mens Hiertet slaaer.
Chor.
Sandsen for de rene Glæder,
Huslig Kierlighed bereder,
Tabes ei, mens Hiertet slaaer.
Tidt i denne Kreds vi nøde
Glædens Kalk af Venskabs Haand;
Blide Druer Ild indgiøde,
Samfred henrev Alles Aand.
Hymen, under muntre Dandse,
Vandt til Kredsen favre Krandse;
Slyngede om os sit Baand.
Chor.
Hymen, under muntre Dandse,
Vandt til Kredsen favre Krandse;
Slyngede om os sit Baand.
End han skuer fra det Høie,
Ned til os med Velbehag.
Seer hans Smiil i hvert et Øie,
Som velsigner denne Dag!
Synger Alle ham til Hæder;
Thi han adler vore Glæder,
Med sit hulde Velbehag.
Chor.
Fro vi synge Hymens Hæder;
Thi han adler vore Glæder,
Med sit hulde Velbehag.
Ja! han lønner hvert et Hierte,
Som er Kierligheden tro,
Og som i hans Tempel lærte
Agt for Huslighedens Ro.
Venner os den hellig være!
Jubler høit til Hymens Ære;
I vor Barm hans Glæder boe!
Chor.
Huslighed os hellig være!
Høit vi juble den til Ære;
I vor Barm dens Glæder boe.