Lyse Nætter, lyse Nætter,
Drømmetavshed fjærn og nær,
Dugfald over vide Sletter,
i hvis Duft min Sjæl jeg tvætter,
Sølvspind over Blomsterkær.
Fred, hvorhen jeg Foden sætter,
lyse Nætter — lyse Nætter.
I de lyse Juninætter
drysser Dun fra Lindetrær;
og min Ungdoms Sommersletter
stiger af de lyse Nætter
i det hvide Solfaldsskær.
Drøm i Drømme ind sig fletter,
lyse Nætter — lyse Nætter.