Vise
bestemt for en Fuglekonge, den Dag, han blev afsat.
bestemt for en Fuglekonge, den Dag, han blev afsat.
Det var i hine fordums Dage
saa let at bære Kongenavn;
man lod sig Verden herlig smage
og tænkte ej paa Folkets Gavn.
Saa snart en kronet Røver bød,
strax Slaveblod i Strømme flød.
Et Lys er tændt, som Verden lærer,
at Folket er ej Slagtefaar;
at den, som over det regerer,
ej ene Gud til Ansvar staar.
I Konger! I, som føle det,
o, siger: Er en Krone let?
Blandt Kongers Tal mit Navn staar skrevet;
held mig! jeg bar kuns Navn og Baand;
Gud véd, hvordan jeg havde blevet
med Kongemagten i min Haand.
Held den, hvis Konge-Værdighed
ej grundet er paa Blod og Sved!
Gid danske Konger saa regere
og sørge saa for Folkets Gavn,
at Kongenavn kan stedse være
et stort og et ærværdigt Navn!
Da Tronen skal urokket staa,
og vores Selskab ej forgaa.