Vise
Efter Kellgren.
Efter Kellgren.
(1797.)
(1797.)
Mener du, at den har Lykken fat,
som i sin Haand holder Snese Rigers Tømmer?
hviler han i rolig Søvn hver Nat?
og mon han aldrig Død og Oprør drømmer?
Nej, I Potentater
udi alle Stater!
al jer Magt og Ære
staar ej mod min Lære:
Held den Mand, der har en fuld Pokal!
og Notabene, har Evne den at tømme;
Vinens Dunster jage Livets Kval,
og i dens Draaber Livets Glæder svømme.
Spørg, min Ven, hin sejerkronte Helt;
han svarer dig med Naturens stærke Stemme:
Er jeg lykkelig, naar her i Felt
jeg Mennesket maa for Soldaten glemme?
Alle Hannibaler
ere Kanibaler.
Hvilken grusom Ære!
bedre er min Lære:
Held den Mand, der har en fuld Pokal etc.
Guldet, tror du, er al Lykkens Maal?
men véd du vel, i de lydiske Annaler
staar der, at Kong Krøsus steg paa Baal
og opbrændte sig med sine Kapitaler?
Sorg og Plage vige
sjælden fra den rige,
lad ham Guldet prise!
jeg bli’er ved min Vise:
Held den Mand, der har en fuld Pokal etc.
Se, paa Sandheds Vink staar Skjalden op
og med sin Sang fryder lejede Spioner,
bli’er forfulgt og syg paa Sjæl og Krop
og dør med Armod, Had og Lavrbærkroner
Skal det Summen være
af al Held og Ære,
jeg min Fjende skjænker
villig den og tænker:
Held den Mand, der har en fuld Pokal etc.
Ej skal Magtens Solskin varme mig,
jeg fri vil gjøre mig Livets Timer glade.
Om min Isse Ranken flette sig;
saa ler jeg ad de tørre Lavrbærblade!
Kun saa mange Penge,
at jeg ej skal trænge
til lidt Vin at drikke;
mer jeg ønsker ikke!
thi lyksalig den, der sin Pokal
kan uden Sorger og uden Frygt udtømme.
Vinens Dunster jage Livets Kval,
og i dens Draaber Livets Glæder svømme.