Amor er farlig
(Efter det Italienske.)
(Efter det Italienske.)
At du, o Amor! troeløs er,
Enhver, dig prøver, maa bekjende;
Men er din Svig end uden Ende,
Den blinde Hob, dig dog har kjær.
Og Trylleriets Lokkemad,
Som lover, hvad det ikke holder,
Skjøndt Kummer det din Dyrker volder,
Forført, han dog er hjerteglad.
Han Fangegarnet udspændt seer,
(Og, hvad man underligt kan kalde.)
Han ikke ønsker, ej at falde,
Deri, ja selv i Faldet leer.
Mod Lysets klare Straale hen,
Saaledes Sommerfuglen søger,
Den glemmer, Ilden ikke spøger,
At Død og Smerte vente den.
Saaledes mangen Søemand sig
Paa glatte, stille Bølge vover;
Men vogt dig! mens du roelig sover,
Et farligt Uveir truer dig.
See dette Æble! dyrebar
Er jo dets Farve; sød er Lugten;
Gridsk iler du at smage Frugten,
Men Ormen alt den stukket har.
See Skyen svæve, hvilken Pragt,
O hvilken Klarhed den omstraaler!
Dit Øje Glandsen neppe taaler,
Men skarpe Lyn i den blev lagt!
Ja Amor! med Sirenens Sang,
Du os til bundløs Afgrund drager,
Og hører, kold, paa vore Klager,
Thi grant du kjender vores Trang.
I. C. Hedegaard.