Selv hun har den dannet
og syet alle Sting.
Med Staal hun ud har hamret
hver eneste kunstig Ting,
Grenene og Bladene
og alle de Fugle smaa —
Strube har de faaet,
men synge ej og slaa.
De bitte, stive Vinger
til Flugt sig ud har strakt —
men de er læderbrune
og uden Flyvemagt.
Jeg synes, Luften om mig
er bleven lind og høj!
Og vilde hun, med Jubel
til hende hen jeg fløj.
Hun fylder min stakkels Strube
med alle Toners Klang —
det slulde ej mig undre,
om Fuglene pludseligt sang
og svang sig ud i Stuen
og svirrede omkring
og jubled ind i mit Hoved
de hundred glade Ting.