Du ædle Stamme
I høje Nord!
Lad Bavnen flamme
Fra Fjord til Fjord,
Lad Luren gjalde
Fra Kyst til Kyst,
Før Frænder falde
I blodig Dyst
For Nordens Sag.
Den Aand, der lued’
Bag Kongebryn,
Hvad Skjalden skued’
I Drømmesyn,
Hin store Tanke
— Margrethes Id —
Skal Kræfter sanke
I fælles Strid
For Nordens Sag.
Og Haabet glimter,
Nu kan det ske:
Hvad Skjalden skimter,
Skal Folket se:
Naar Brødre trende
Staa Bryst ved Bryst
Mod fælles Fjende
I blodig Dyst
For Nordens Sag.
Hvad Volmers Datter
Med Sværd betvang,
Skal samles atter
Af egen Trang,
Naar Brødre trende
Fra Kæmpedands
Tilbage vende
Med Sejrens Krands
For Nordens Sag.
I stærke Helte!
I Nordens Mænd!
Tag Hjelm og Belte,
Hæng Sværd ved Lænd,
Lad Brynjen krandse
Jert ædle Bryst,
Og bryd en Landse,
Og rid en Dyst
For Nordens Sag.