En Aften, Stiernen spilled
Paa Isens blanke Bryst,
De muntre Drenge trilled
Sneekugler om med Lyst,
Sig Nattens Lampe hæved
Høit over hvide Jord:
Dens gule Skin omsvæved
En Kæmpe, bleg og stor.
Fra Kirketaarnet løde
De dumpe Klokkeslag,
I Nattens Arme døde
Den korte Vinterdag;
Men selsomt stod og kneiste
Mod Himlens dunkle Blaa
Den hvide Mand, de reiste
I Spøg, med Hænder smaa.
Da vanked jeg saa ene,
Med Øiet siunket ned
Paa Gruus og brudte Stene
Af Fortids Herlighed;
Og som jeg sorgfuld skued
I Livets mørke Drøm,
Mit bange Hierte grued
For Tidens vilde Strøm.
Da hæver sig min Tanke
Fra sneebeklædte Sti,
Vidt monne den omvanke
I Sphærers Harmonie.
Et Slør fra Øiet svinder,
Fortiden smiler huld,
Paa himmelske Kiærminder
Omspredes Stierne-Guld.
Med Straalekrands omvunden
En Engel vinker mig;
Paa Skulderen er bunden
En Fugl saa underlig,
Dens Vinger ere Pile,
Vidt strække ud sig hver,
Den aldrig finder Hvile,
Men flagrer hist og her.
Tre Gange Synet svæver
Om Fortids Minde-Gruus
Og see! i Sky sig hæver
Et herligt Kongehuus.
De Taarne ere høie
Og speile sig i Sø,
Det tykkes for mit Øie,
Ret som en fager Mø.
I høie Marmor-Stuer
Jeg seer en Qvinde huld,
Imellem ædle Fruer
Hun væver røden Guld,
Og vene Møer slynge
I Liin med Silketraad,
Hvad Skialdene de synge
Om nordisk Heltedaad.
Sig Markens Urter slynge
Om Gulvets Marmor-Bryst;
En venlig Pigeklynge
Udpresser dem med Lyst;
Naar Hildurs Sønner tømmer
Det Horn med Blomstens Saft,
I Aaren Blodet strømmer
Med Fyrighed og Kraft.
Jeg seer i Templets Indre
Sophia dyrke Gud,
Og Stiernerne omtindre
Den fromme Himmelbrud;
Fra Jesu Martyrkrone
Udgaaer et Liliebaand,
Som med Jehovas Throne
Forbinder hendes Aand.
Høit hævede sin Tinde
Sophias stærke Borg,
Nu staaer der kun et Minde,
Som vækker Skialdens Sorg:
I Midnatstimen lyder
Nu Fangens Klagerøst,
Hvor høie Kongedyder
Som Stormen vildt adspreder
Sneedrottens hvide Skiold;
Saa knuses Tidens Glæder
Ved Tidens egen Vold;
Men lydt maa Sangen tone
Ved Minde-Stiernens Ild,
Naar fra sin høie Zone
Den til os blinker mild.
C. F. Güntelberg.