Kand det ey kaldes en Gafve / at gifve det mand ey self har i Eye / hvorledis tør du / min fattige Siæl / da vel understaa dig at ofre den stormægtigste / retfærdigste / naadigste HErre og KONGE ofver Himmel og Jord det / som er hans egit / og ey dit / ja det hand self har betroed dig; Men allerbarmhiertigste HErre og Frelsere! af dit saliggiørende Ord mercker jeg / at den Svend / der hafde grafvit sit betroede Pund i Jorden / var holdit af sin HErre for en fortrædelig og unyttig Tienere: Ach! at samme Sententz ey motte feldis ofver mig unyttige Støv / som nu i dybeste Ydmyghed fremkommer for dine allerhelligste Øyne / og med dette mit betroede Pund / ofvergifver dig mit Hierte. Allerkieriste HErre! Lad begge deele være dig behagelige / for JEsu uskyldige Pinis og blodige Sveds Skyld. Skab et reent Hierte i mig / og gif mig en ny Viis Aand / forkast mig ey fra dit Ansigt / og tag ey din Hellig Aand fra mig. Ansee i Naade din elendige Tienerinde / oc holt mig til gode / at jeg saa frit udøser for dig mit Hiertens Anliggende; mine Synders Svarhed / og dine naadige Forjettelser / at du vilt ingen Synders Død / men at hand skal omvende sig oc leve / tilskynder mig høyt at skrige: HErre / hør mit Raab / lad af fra din Vrede / oc omfavne mig igien med din megen Miskundhed / frels mig af Dyndet / at jeg ey druckner. Bønhør mig HErre: Thi din Miskundhed er trøstelig / HErre / jeg forlader mig paa dig / lad mig aldrig blive beskiemmet / du est min Tillid / HErre / HErre / mit Haab af min Ungdom. See jeg var meget bange for Trøst / men du haver hiertelig annammet min Siæl til dig / at hun ey skulle fordærvis: Thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg. Kom nu ind i mit Hierte / du Himmelske Konge / at min Siæl maa fryde sig i dig / og stedse finde din søde Nærværelse. Gif at jeg holder alting for Skade oc Skarn / som er uden min Frelsere / JEsu Christo. O! at jeg stedse maatte søge mit Liggendefæ i Himmelen / oc idelig betragte den store Herlighed / som GUd der haver bered alle Naadesøgende oc troende Hierter. Ach! min trofaste Frelsere / du som i din svare Lidelse svedte blodig Angist-Sved / for vore Synders Skyld / paa det voris Siæle-Angest kunde vorde lættet / gif os din Hellig Aands Naade til at udstaa hvad Kors oc Gienvordighed os her skal møde / at jo meere du slaar oc tugter os / vi dis nærmere kunde krybe til dig / ydmygelig kysse Riset / oc tacke dig allerkieriste Fader / som vilde holde os værdige til saadan din naadige Refselse; ellers var at befrygte / hvor det vilde gaa voris arme Siæl / dersom Kiødet u-temmet fick Lov / efter sin forblindede Lyst / at løbe den brede Syndsens Vey / som gaar lige til Helvede / hvor fra du Stormægtigste GUd / mig naadelig bevare / oc gif mig din Naade / at jeg saa vel i Kaars oc Modgang kand have dig kier / som paa den gode Dag / saa jeg dig min Siæles Brudgom i Troen kierlig maatte omfavne / oc ey slippe dig / førend du velsigner mig. Forny mit Hierte / du min skiønneste Siæle-Skat / saa det vorder lige dannet med din helligste gode Villie / oc om end Bedrøvelsens mørcke Skyer i Haabetal omringer mig / saa lad mig dog fornemme den deylige Retfærdighedsens Sols Naade-Straaler at oplyse mit Hiertis inderste / paa det jeg midt i Bedrøvelse kunde prise dig / som giør saa vel imod mig / siunge dig en ny Sang / oc fremkomme med Tack for dit Ansigt. HErre / oplad mine Læber / at min Mund kand kundgiøre din Priis: Thi uden dig er jeg udygtig til at tæncke / end sige at tale det / som dig er behageligt. Ach! du allerhøyeste HErre / oc stormægtigste Himmel-Første! Lad mig ey søge min egen Ros / som er intet / men lad din Ære skee. Dig hør Retfærdighed til / vi maa skamme os. Dig alleene hør Æren til / men os voris Ansigters Blusel. O! lader os ydmygelig falde ned for det Guds Lam / som bar ald Verdens Synder / oc med Hiertens Ydmyghed bekiende / hand alleene er værdig at annamme Ærens Krone / ja hannem bør Ære / Magt / Styrcke / Seyer / Herlighed / Lov / oc Priis / fra Evighed oc til Evighed / Amen. Amen / HErre / JEsu! Amen.