D. Apostelen siger i sit Sendebref til de Hebræer Cap. 12 vers 11. all Refselse i det dend er nærværendis synis icke at høre til Glæde/ men Bedrøfvelse/ men derefter gifver dend dem Retfærdigheds fredsommelige Frugter/ som ere øfvede der udi. Det seer og fornemmer vi klarligen af dette Skrift og aandelige Digte/ som er Aandens søde Frugter af et bitter Kaars/ Thi efter at Digterinden udi hendes Ungdoms beste Floor er af HErren/ efter hans ubegribelige Raad/ hart bleven hiemsøgt og refset med en stedvarig Sygdom/ og hendes Refselse derfore udi Verdens Øyen er agtet for et Tungt og meget Bedrøfvet Kaars/ saa dog i det hun der ved er bleven foraarsaget at holde sig nær til Gud og øfve sig idelig udi hellige Bønner og Guds paakaldelse/ og udi Troens Forening med sin Frelsere JEsu Christo søgendis sin eniste Trøst og Forlystning i hans Kundskabs Ypperlighed/ imod hvilke Ting alle Ting i Verden ere icke at agte anderledes end som Skade og Skarn/ saa har og Guds Naades Gaver synderlig formeret sig hos hende til at digte og Componere dette Skrift med en riig Aand/ Gud til Ære og Lof/ hvorved mange Guds Børn kand trøstes/ læres og opbygges til Gudelighed. Eragter det derfore vel værd ved Trycken at komme til Lyset. Bergen den 6 Sept. 1701.
Imprimatur, Niels Randulff
J. Steenbuch. Episc. Bergens.