Den Tiende Sang Klage over sine Venners Døds-Fald/ Bøn om et gudeligt Levnet
Siunges som: JEsus/ som af Kierlighed/ &c.
Siunges som: JEsus/ som af Kierlighed/ &c.
Vide Dorothea Engelbrechts Sang-Offer.
Vide Dorothea Engelbrechts Sang-Offer.
Du Guds Budskab blege Død/
Som mig haver saa bedrøfvet/
Venner hulde fra mig røvet/
Som var før min Glæde sød/
Jeg har Aarsag mig at klage/
Over denne Morder-Piil/
Vennerne tar hand af Dage/
Og neddræber i en Iil.
2.
Siden de falt fra mig bort/
Har jeg megen Glæde savnet/
Og mig Sorgen daglig favnet:
Modgangs tycke Skyer sort/
Har min Glædes Sool formørcket/
Saa jeg vildsom traver om/
Gud/ dit Ord det har mig styrcket/
Mod de Angistens Bølger grum.
3.
Maa jeg spørge nu engang/
Dig O Død/ hvi du dig giemmer
Fra mig/ og som mig forglemmer
At du Timen giør saa lang/
Skal jeg længer paa dig vente?
Før det falder dig tilpas/
At du mig her fra vil hente/
Og mig spænde fra mit Las?
4.
Du mig fører Glædskabs Bud/
Du formindsker Synde-Dage/
Du forlætter mig min Plage/
Du mig bringer til min Gud/
Hvor jeg skal med Glæde finde
Dem/ du haver hentet før/
Gud dig selv til Veyen minde/
Og oplad mig Himlens Dør.
5.
Angergiven og forlat
Jeg min Sorg for Gud andrager/
Haabendis hand ey forsager
En af Verden slet forhadet/
Thi af dine Ord jeg mærker/
Du est Faderløses Trøst/
Det mit bange Hierte stærcker/
Det mig glæder i min Brøst.
6.
Ach! de søde trøste Ord
Rinder mig saa tit i Sinde/
Naar at Sorgens Torne-tinde
Vil paa Hiertet giøre Mord/
Hvor du lover at vil være
Faderløses Fader tro/
Blif og min/ O Fader kiere!
Og hos mig i Hiertet boe.
7.
HErre/ hafde Ordet dit
Været ey min Trøst i Sorgen/
Var din Hielp for mig forborgen/
Usel var da Lefnet mit/
Længe hafde jeg forfaret
Da i min Elendighed/
Men din Haand har mig bevaret/
At jeg ey af Veyen gled.
8.
Hvorfor jeg nu flyer ind
Til dig hiertens Fader fromme/
Dine Løfter ihukomme/
Og dit Ord prent i mit Sind/
Med den levende Guds Finger/
Som er HErrens Hellig Aand/
Som Guds Naade med sig bringer/
Som mig frier fra Syndens Baand.
9.
Give Gud jeg fremmes maa
Udi Christelige Dyder/
Fri mig og fra slemme Lyder/
Lad dit Lius i mig opgaa/
Som mit mørcke Sind kand lyse/
Imod Fiendens snedig List/
Gud du selv hans Hoved knuse/
Hør mig hierte JEsu Christ.
10.
Himlens HErre med din Aand
Styr min Gierning/ Ord og Tale/
Hiertet vil jeg og befale/
Milde Fader/ i din Haand/
Vend til mig dit Forsyns Øye/
Udi Naade Hielper sød/
Og mig Venner tro tilføye/
Som antager sig min Nød.
11.
Men for alt gif taaligt Sind/
Naar du meer paa mig vilt qviste/
Naar jeg Venner fleer skal miste/
Naar og Sorgen hules ind/
At jeg fatter ey de Griller/
Hvor ved du fortørnes kand
Men kun alting smuckt henstiller
I din Naades Hielpe-Haand.
12.
Send mig Hielp af Himlen ned/
Gid jeg ey som Hedning sørger/
Men Guds Rige først adspørger/
Siden hans Retfærdighed/
Saa skal alt det andet falde
Mig til Haande/ som mig tien/
Giennem Skyen Lof skal skralde
Fra mig til min Gud igien.
13.
For det gode jeg har nydt
Fra min første Skabe-Time/
Da jeg faldt i Syndsens Slime/
Og i Moders Liv blev knyt/
Da har mig din Haand beskiermet/
Paa Ulyckens glatte Treen/
Har end Fiende-Floken sværmet/
Har hand dog alt self faat meen.
14.
Vær fremdeles mit Forsvar/
Vær min Sool/ mit Liys og Glæde/
Vær hos mig i Seng og Sæde/
Vær min Hielp og mig bevar/
Vær de Faderløses Fader/
Vær beklemte Enckers Trøst/
Vær vor Skiold mod dem os hader/
Vær vor Læge i vor Brøst.