Gudinde, som i Mandens Barm
Den stærke Elskov vækker,
To lette Dyr din gyldne Karm
Om Jord og Himmel trækker;
To Dyr, saa lyse som du selv Gudinde,
To Katte, der som du kun Elskov spinde.
Dog er det ikke altid at
Du dem for Vognen spænder;
Du fordrer Mere af din Kat:
Du tidt paa Jagt den sender.
Men ikke Muus og slige Bagateller,
Det kun er Mennesker at Jagten gjælder.
Skjøndt disse Himmeldyr sig tee
Paa Jagt som Verdens-Katte,
Den ædle Kunst at lure de
Langt grundigere fatte,
De liste sig i smukke Pigers Blikke,
Og under deres Øiestene ligge.
Skjøndt her de ligge tidt paa Luur
Og herfra Saar uddele,
Man deres himmelske Natur
Dog mærker paa det Hele,
Thi kun med dem, der selv det ønske, binde
De an, og mens de saare, kjærligt spinde.
Først naar En Øie paa dem fik,
Med ham de Kampen føre.
De springe let fra Blik til Blik,
Men ellers Intet røre,
I Pigers Øine derfor speil dig ikke,
Thi der bag Stene Freyas Katte ligge.