Risle, lille Rislebæk,
Vintren er forsvunden,
risle, lille Rislebæk,
brug kun flittig Munden!
O jeg kender én, hvis Hu
er saa frisk og glad som du,
ren til Hjertegrunden.
Risle, lille Rislebæk!
Dér, hvor du vil træde,
knoppes hver en Rosenhæk,
grønnes Græssets Klæde.
Én jeg véd, som ligner dig,
hvor hun træder paa sin Vej,
blomstrer Livets Glæde.
Risle, lille Rislebæk,
syng om lyse Tider,
Fuglen min, som rejste væk,
kom dog hjem omsider,
synger nu som du og jeg
om den friske, unge Maj
alle, alle Tider.