Bygges skal der, bygges overalt,
fast skal Grunden lægges paa det jævne,
bygges op saa meget, som forfaldt,
bygges nyt af al vor Kraft og Evne.
Bygges skal og hygges Hjemmets Hus —
Vindu’skarmen fuld af Blomsterranker,
trygges skal det imod Stormens Sus,
fredes Arnens Ild og Hjertets Tanker.
Bygges skal der, bygges Skolens Mur,
bygges Kundskabssale fra det lave,
bygges op en frisk og dansk Kultur
fra at lægge sammen og at stave.
Bygges skal der, bygges imod Sky
Kirkehvælv, hvor Troens Salme klinger,
hvor de bange Hjerter finde Ly,
og det unge Haab faar stærke Vinger.
Bygges skal der Værn til Lands og Vands
mod hver ydre, mod hver indre Fjende,
rækkes ud en Haand med kærlig Sans
mod enhver, som gaar med Sorg i Sinde.
Bygges skal der paa en evig Grund,
som kan staa, naar vilde Bølger skylle,
bygges op en Æt, som varm og sund,
viljefast kan Fremtidspladsen fylde.
Bygges skal der! Byg da, som du kan,
byg dig selv, du danske Mand og Kvinde,
byg dig selv, da bygger du dit Land
og den Slægt, som arver dig derinde.