Det skyller og sprutter
fra Tagenes Render,
det rinder og risler,
hvorhen man sig vender,
og Parken ligger med Sø ved Sø
af al denne Tø.
Stærene hopper omkring i det vaade,
hvor de faar Føden, det er mig en Gaade,
men de er rigtig i Perlehumør,
det tør jo, det tør!
De pludrer og fløjter
og tripper og føjter
snart her, snart der,
og pusler og vrikker
og piller og prikker
i Græs og i Trær.
Vintergækkerne titter saa glade
frem af de vaade, visnede Blade.
Langt borte hopper en Hare omkring
med betænksomme Spring,
og søger et Fristed paa Træernes Rødder,
den er nok bange for vaade Fødder.
Det driver fra Dyngerne, drypper fra Træerne,
det er et ganske forfærdeligt Føre;
selv maa jeg liste omkring paa Tæerne;
men der er Solskin paa alt det Pløre,
og Solen, den har en Skælm i Øjet,
og Spurven kvidrer saa glad og fornøjet,
og hvem vil ej i lidt Søle gaa,
naar man kan tage og føle paa,
at siden igaar
har vi Vaar.