Indfald
(1888.)
(1888.)
Lovens Tavler.
Lovens Tavler, baarne af Moses,
prises af Israels Folk og roses,
og naar de slettes, de hellige Bud,
givne paa Sinai Bjærg af Gud,
er der endnu ærlige Sjæle,
som for de gamle Tavler knæle —
Kampestene, gruelig svære,
uden Indskrift og uden Ære.
Til en Kritikus.
Hver Gang du spotter dette ny, bizarre,
du hører Latter — og bli’r glad min Tro.
Saa bli’r du indbildsk, men du la’r dig narre
det var kun Templets Tyende, der lo.
Et Offerdyr.
Naar der i Israel blev slagtet Dyr,
hvis Blod man vilde Gud som Offer byde,
det kunde, ved du, være Lam og Tyr,
men maatte være sundt og uden Lyde.
Du siger, Ven, at du med frejdigt Mod
vil slaas paa Kniven for din Sag — og falde.
Bli’r saa du Offerlam? — Ja, hvis dit Blod
er ganske sundt og friskt — og uden Galde.
Aaron og Moses.
Leviten Aarons Røst var klar og stærk;
hans Talers Form og Indhold maatte roses.
Men den, der øved Frelsens Underværk,
var en, som stammed slemt, og som hed Moses.
Methodisk.
Begynde med en Galskab — skader ikke!
Naar i din Galskab kun der er Methode,
saa skal du se, at mangt et logisk Ho’de
helt glad vil bøje sin Paryk og nikke.
Homiletisk.
Hvad sagde Hr. Pastoren i sin Tale
forleden Søndag om det andet Liv?
Han sagde, naar en Gang i Himlens Sale
du ikke træffer Moder eller Viv,
vil du med Ro se deres Pladser tomme,
hvis ikke de har været rigtig fromme.
Thi det er nemlig Hr. Pastorens Mening,
at naar vort Hjerte her i Verden brister,
saa bliver det i Himlen en Forstening —
vel snarest et Slags Flint med fromme Gnister.
Sproglig Duft.
Der er en liflig Duft i mangen Bog —
i mangt et Æventyr og mangen Sang,
og det som dufter, er det danske Sprog —
en Duft af Hjemmets blomsterhvide Tjørne,
men ej af Moskus og Ylang-Ylang
som hos en Kisselinke paa et Hjørne.