Man siger, at Englen vaager
Ved Leiet, naar vi sover,
Og mildner alle Sorger
Og dækker Blomster over.
Forleden Morgen aabned
Jeg endnu søvnig Øiet,
Og løftede mit Hoved
Lidt hen ad Siden bøiet.
Da saae jeg foran Sengen,
Med smukke, hvide Vinger
En nydelig Guds Engel,
Der kyssed paa sin Finger.
Jeg kyssede til Gjengjeld —
Da vakte mig min Moder,
Og da, da saae jeg tydeligt
Det var min egen Broder.
Det var min egen Broder,
Han, som igaar blev baaren
Bort af den sorte Bærer
Og lagt paa Kirkegaar’en.