Solen synker nok saa smukt
Ned bag grønne Linde,
Og i barnlig munter Flugt
Dandse lette Vinde;
Kornet leger Tit og Skjul,
Gynger sig i Vover,
Vifter om den lille Fugl,
Som i Gyngen sover.
Solen synker ned i Glands,
Rundt om Bækkens Kanter
Skyller Vandet op en Krands
Fuld af Diamanter.
Stakkels Barn, med Øiet vaadt,
Som didhen vil vanke,
Al den Rigdom faaer Du, blot
Du den op vil sanke.
Solen synker sommervarm,
Det er Tid at bede:
Gud og Fader, sign hver Arm,
Som er uden Rede!
Sign de Store, sign de Smaa,
Lær dem Dig at fatte,
Lad dem, gode Skaber, faae
Lidt af dine Skatte!