Det lader sig ansee af denne Vise/ at Ranild Kong Ericks Smaadreng/ hafver været en unger Festemand/ der hand var med at forraade sin Herre. At hand/ siden Konig Erick er slagen/ bedis om sin Festemøe og bekommer hende/ en Medfølgerinde i sin Udlendighed. Hvo hendis Fader hafer været/ om hand hafver været af vore Indlendske eller udlendske Grefver/ nefnis her icke. Vel mueligt det hafver været af de Grefver/ som da to eller tre slaugs vare paa denne Tid her udi Riget.
Ranild beder legge Sadel paa Hest/ det er mig ofte førre sagt/ hin rige Algrefve vil jeg geste: Enddog jeg er udlagt af Venner og Frender mine.
2. Og Ranild kom der ridendis i Gaard/ det er mig ofte førre sagt/ udstod Algrefven var svøbt i Maard.
3. Her stander I Algrefve svøbt udi Skind/ det er mig ofte førre sagt/ ville I lade følge mig liden Kirstine. Enddog jeg er udlagt af.
4. Det da meldte hendis Moder kiær/ det er mig ofte førre sagt/ icke da hafver du Festemøe her. Enddog jeg er udlagt af Venner og Frender mine.
5. Og kand jeg icke min Festemøe faa/ det er mig ofte førre sagt/ jeg brender op alt det Gods I aa.
6. Førend du brender vort Gods til Meen/ det er mig ofte førre sagt/ du tage din Festemøe/ rider saa hen. Enddog jeg er udlagt af Venner.
7. De sloge ofver hende den Kaabe blaa/ det er mig ofte førre sagt/ løfte hende paa Ranilds Ganger graa: Enddog jeg er udlagt.
8. De hafde icke andet til Brudeseng/ det er mig ofte førre sagt/ end Skou og Marck og ny slagen Eng: Enddog jeg er udlagt af Venner.
9. Og hafde I lader Kong Erick lefve/ det er mig ofte førre sagt/ da hafde vi vel i Landet blefven.
10. Hand slog hende ofver Tafle-Bord/ det er mig ofte førre sagt/ for Gester skulde mand føye sine Ord.
11. Hand slog hende ved Kinde rød/ det er mig ofte førre sagt/ jeg volte dog icke Kong Ericks Død. Enddog jeg er udlagt af Venner og Frender mine.
12. Skofven hafver Ørne og Marcken Øyne/ det er mig ofte førre sagt. Liden Kirstine vi ere af Landet drefne. Enddog jeg er udlagt af Venner og Frender mine.
