Rygtet/ pleyer mand at sige/ følger Manden til Huset. Saa gaar det her til med Dagmar og Berngerd. Den eene skicker sig vel/ og loed et ærligt Nafn efter sig. Den anden for sin Udydelighed/ er og icke forgæt/ men lidet til det beste. Derfor settis det til Exempel/ saa vel for de Høye som Lafve. Rige som Fattige/ etc. Begyndelsen af denne Vise/ er os icke kommen til Hænde. Det vi hafve bekommet/ hafve vi ogsaa meddeelt. Det maa og være nocksom her om/ uden der var meere Fig og Dyd paa ferde at tale om.
Aarle om Morgenen langt før Dag/ Morgen-Gafve hun kræfvede for sig: Gifve I mig kiære Herre Samsø/ og en Guldkrone af hver en Møe. Vee da vorde hende Berngerd.
2. Kongen svarede hand Berngerd saa/ Jomfrue noget mindre I bede maa: Der er saa mangen fattig Møe/ formaar det ey alt for sin Død. Vee da vorde hende Berngerd.
3. Min kiere Herre lader det saa være/ I lade icke Fruer Skarlagen bære: Min Herre denne Bøn maa I mig vide/ I lade icke Bonde-Søn goed Hest ride. Vee da vorde hende Berngerd.
4. Hvad Fruer helst kand kiøbe for sig/ det skal vel hver maa slide for mig: Formaar hand Bonde-Søn Hest at føde/ for hannem legge vi den icke øde.
5. Min kiere Herre lade vi det gaa/ I lade vore Land med Jern-Lencker beslaa: Saa kommer der ingen ind eller ud/ Uden Told/ Mand eller Qvinde.
6. Hvor skulle vi saa meget Staal faa/ vi kunde baade Land og Vand beslaa: Min kiære Jomfru I fare i Mag/ ofver eder vil ellers komme stoer Klag.
7. Vi ville fare til Ribe i Vinter-Leye/ der finde vi saa mange gode Smede: Vi smede baade Nøgle og Laas tillige/ Plog-Jern og Lundsticke maa icke svige. Vee da vorde hende Berngerd.
8. Den Bonde skal føre Kul og Ved/ den Borger skal betale dan Smed: Herre I lade eder sige og raade/ I skulle der af vel finde stor Baade.
9. Min Fader var en Konning for mig/ hand hafde en Fader til Kong for sig: Uden slig Paafund Danske Konger sig føde/ og legge icke Bønder og Borger strax øde.
10. Kiere Herre hvad tør Bonden meere ved/ end Vendre/ Dør og Flagre Leed: Hvad skal Bonden med meere i Boe/ foruden to Øxen og en Koe.
11. Hvilcken en Bondekone som føder en Søn/ hun gifver mig en Øre Guld skiøn: Men føder hun Daatter sig saa ven/ hun gifver da helften for hver og en.
12. Dan Konning gick til Seng at hvile/ hannem lystet da ey lenger at dvele: Det første at hannem faldt søfnen paa/ hannem tycktis Dagmar for sig staa. Vee da vorde hende.
13. Herre nu hafve I faaet den beeske Blomme/ som jeg eder spaade til liden Fromme: drage I udi Aar Leding hen/ I lade icke Berngerd blifve hiemme igien. Vee da vorde hende.
14. Tage I for meget af hendis Smiger/ det græder det Barn i Vuggen ligger: I tage hende med/ det er mit Raad/ self skulle I kiende eder det af baade.
15. Den Herre lader biude ofver alt sit Land/ udi Leding at fare hver tiende Mand: Min kiere Frue I ere det værd/ at I forsøge med os denne Ferd.
16. Den første Pil udi Leding blef skudt/ den blef udi Berngerds Hierte brudt. Mand saae der ingen sine Øyne væde/ som kunde for Berngerd sørge eller græde. Vee da vorde hende Berngerd.
17. Og nu ligger Berngerd i sorten Jord/ endnu hafver Bonden Øg i Gaard: Nu ligger Berngerd i sorten Muld/ de Danske Mænd/ ere deris Konning huld. Vee da vorde hende.
18. Nu ligger Berngerd i ævig Uro/ endnu hafver Bonden baade Hest og Koe: Saa ilde hører Berngers Rygte og Nafn/ saa lidet var hun paa menige Mands Gafn. Vee da vorde hende.
19. Langt bedre er stacket at lefve med Ære/ end ilde med hver Mands Klage og Kære: Langt bedre er vel for Dyd at høre/ end Verdsens Guld med Spot ophøre. Vee da vorde hende Berngerd.
